Vil du være en Online Haj: www.onlinehaj.dk

[Tip 1 af 5] Du skal samle information – så meget som muligt

Del med dit netværkShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInPin on PinterestEmail this to someone

Over de næste 5 blogindlæg vil jeg give dig et lyn-crash-kursus i, hvilke 5 trin, du altid skal igennem, når du skal have din planlægning til at køre som smurt. De 5 trin er uddrag af mit kursus, Hold fokus og få overblik, som du kan stikke af med til røverpris indtil 18. december.

Vi hopper ud i det med tip nummer 1 her:

Samle information

Kender du følelsen:

Du sidder med verdens grimmeste sweater, som du har fået i gave, og nu prøver du at finde en grimasse, der kan passe.

Kunne det have været undgået?

Ja, det kunne det godt, hvis din tante havde gjort sig den ulejlighed at undersøge, hvad du egentlig ønskede dig i stedet for blot at antage, at du ville elske en skrig-grøn sweater med Rudolf applikeret på. Oven i købet i en lidt for lille udgave…

Derfor er tip nummer 1 det rigtige sted at starte.

Du skal samle information sammen

Nu siger vi, at du står overfor et stort projekt, du skal i gang med.

Altså en større ting, du skal have lavet, og som du er lidt i tvivl om, hvordan du skal komme i gang med.

Det første du skal gøre her i trin 1 er at samle information

Du skal have ordentligt greb om, hvad det egentlig handler om, og du skal samle så mange oplysninger du kan.

Og overført – hvis du var tanten, der stod for at give en gave, så skal du sørge for at spørge rigtig godt ind til, hvad det er, jeg ønsker mig, så jeg slipper for den der trøje.

Kig på hvad andre gør, kig på hvad tendensen i markedet er (og her burde tanten jo nok have set, at den der sweater var totalt kikset…), spørg dig omkring.

Du vil senere i forløbet opdage, hvorfor det er så vigtigt, og hvorfor det er det her trin, der kan hjælpe dig til, at du ikke kommer til at stå som tanten, der giver de helt forkerte julegaver ingen ønskede sig.

Kan du allerede her se nogle opgaver, du har arbejdet på, hvor mere information ville have gjort underværker?

 

Del med dit netværkShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInPin on PinterestEmail this to someone

Trackbacks

  1. […] det første tip i serien handlede det om kiksede julegaver, som kunne være undgået, hvis der var samlet flere oplysninger […]