Vil du være en Online Haj: www.onlinehaj.dk

Lær at reagere korrekt, når din ophavsret bliver krænket

Del med dit netværkShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInPin on PinterestEmail this to someone

Jeg har her fornøjelsen af at præsentere et gæsteindlæg skrevet af Morten Kristensen. Morten driver blandt andet Cosmos Co og har i forbindelse med sin side Arganolie-FAQ været hårdt ramt af kopiering. Indlægget her bygger på Mortens egne erfaringer både som sagsøger og som rådgiver for andre firmaer, der har fået deres ophavsret krænket og som har valgt at gå videre med sagen. Du kan følge Morten på Google+ her


Driver du en virksomhed, stor som lille, enkeltmands som selskab, er det vigtigt, at du har en klar strategi og procedure for, hvordan du vil håndtere evt krænkelser af din/jeres ophavsret. Og det er vigtigt, at du reagerer korrekt. Herunder vil jeg forsøge at beskrive, hvordan du bedst muligt håndterer situationen, samt hvilke følelser, du skal have 100% styr på. For ja, du vil nok blive overrasket over, hvor kraftigt du sikkert reagerer på en krænkelse.

Vil du vide, hvad en ophavsretskrænkelse er, så læs ophavsretsloven, som du finder her.

Få styr på følelserne

Har du aldrig prøvet at, at en konkurrent kopierer dine tekster, billeder eller andet materiale, kan det være utroligt svært at sætte sig ind i situationen. For det er bare en tekst, eller det er bare et billede, eller det er kun et foto. Sådan tænker du måske nu, men jeg kan garantere, at du ender med at tænke helt anderledes, hvis du bliver krænket.

Kopiering er ros

Først og fremmest skal du huske på, at årsagen til at nogle krænker din ophavsret, eller sagt på dansk kopierer dine ting, er fordi, de synes, det er godt. Du har lavet noget outstanding. Teksten var måske beskrivende/en god guide, eller den forklarede en problemstilling mega godt. Billedet af produktet var tydeligt, skarpt og måske det bedste på markedet osv.

Jeg ved godt, at du ikke ser det sådan i starten, men du er nødt til at lære dig selv, at det faktisk forholder sig sådan. Selvom det er en konkurrent, som har anvendt dine værker, har de måske ikke haft direkte onde intentioner med handlingen. Det fritager dem dog ikke for ansvar, men årsagen til at de fleste kopierer indhold, billeder, fotos mm, det er at de finder materialet godt og brugbart i deres forretning.

Husk derfor at klappe dig selv på skulderen, også selvom humøret ikke er helt i top!

De aggressive følelser

De fleste oplever en rutsjetur, når de bliver kopieret. Først rammer vreden over, at nogen kan finde på at kopiere ens værker uden tilladelse. Bagefter kommer hævngerrigheden. Nu skal de få igen! Og til slut rammer afmagten, hvor man føler sig udnyttet og trådt på.

Det er processen fortalt meget kort, og for nogle varer den 5 minutter, mens andre kan bruge dage eller uger på at komme alle følelserne igennem.

Især de første par gange, hvor du oplever en ophavsretskrænkelse, er følelserne ekstra voldsomme, fordi du pludselig bevæger dig ud i noget ukendt, selvom du kender loven og dine rettigheder. Men det er nyt, og det er faktisk meget overraskende for de fleste så voldsomme følelser, det her bringer frem.

Jeg ved ikke, om man direkte kan forberede sig, for det er altid svært at være forberedt følelsesmæssigt på noget ukendt, men i situationen er det i hvert fald vigtigt, at du tænker med hjernen, og ikke lader dig rive med af den stemning, som du selv skaber…

Husk at have klare processer

Har du et firma med få ansatte, evt kun dig selv, er dette afsnit knap så vigtigt for dig. For det er med stor sandsynlighed dig selv, som står for det hele, og du skal derfor ikke have styr på en større organisation.

Arbejder du derimod i et firma med f.eks 50 eller 100 ansatte, er det sindssyg vigtigt, at der fra ledelsens side er truffet nogle valg om, hvem gør hvad og hvorfor.

For det første er det vigtigt, fordi man skal være klar til at reagere, når krænkelsen opdages. Der hjælper det ikke, at den ene skal spørge en anden, som derefter skal spørge chefen, som skal snakke med sin chef, som derefter træffer et valg om, hvem der skal håndtere sagen.

Det tager ganske enkelt for lang tid, og rollerne er totalt uklare. Og krænkeren af jeres ophavsret har også lettest ved at håndtere en henvendelse, hvis den enten kommer fra en advokat, eller en advokat er cc på mailen, samt hvis krænkeren har en kontakt person, som al kommunikationen foregår med. For ja, i de fleste sager ender det med, at der ryger en del mails frem og tilbage, og her bliver det igen mere uoverskueligt, hvis der skal flere personer ind over.

Råd nummer 1 er, at finde en eller få, som tager sig af sager om ophavsretskrænkelser, og derefter skal alle i virksomheden være informeret omkring, hvem der håndterer det. Ingen skal være i tvivl, og det skal kun være den eller de udvalgte, som er inde over sagerne.

Råd nummer 2 er, at køre sagerne selv, og ikke involvere en advokat. Men dette kræver, at vedkommende, som håndterer krænkelserne, kender loven og ved, hvordan han/hun skal reagerer/agere. På denne måde kan en krænkelse pludselig blive en forretning, som går i nul, hvorimod det ofte er en underskudsforretning, hvis ens sag skal køres af firmaets advokat.

Råd nummer 3 er, at ledelsen fastsætter nogle klare rammer, som firmaet arbejder ud fra. Enten accepterer man krænkelser, eller også accepterer man dem ikke. Det skal ikke være sådan, at man ved den ene krænkelse er ligeglad, mens man ved den anden krænkelse er aggressiv og kræver vederlag og godtgørelse. Dog kan man godt skelne imellem, hvem krænkeren er. En nonprofit blogger bør måske rådgives og ikke trues/sagsøges, mens en konkurrent bare skal jagtes. Læs dette indlæg

Råd nummer 4 er, at ledelsen ved sager, som trækker ud, viser ansvar og er en del af firmaets profil i sagen. Det kan godt være, at den administrerende direktør ikke er 100% inde i loven, men derfor kan han/hun godt være synlig, evt komme med citater eller fremsende f.eks et forlig. På denne måde viser man overfor krænkeren, at hele firmaet fra ansat til leder står sammen om dette, og at hele firmaet har samme holdning til en ophavsretskrænkelse.

Gode kilder

Skal du i gang med at køre en sag mod en ophavsretskrænker, skal du starte med at udfylde en formular. Det er en standard formular, som du f.eks kan finde på Danmarks Journalistforbunds hjemmeside, eller du kan finde den på JUF.dk

Del med dit netværkShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInPin on PinterestEmail this to someone

Trackbacks

  1. […] Hvis man ikke har prøvet, at nogen kopierer noget, som man har brugt mange timer på, er det måske svært at sætte sig ind i de følelser, som der flyver igennem kroppen, når ophavsretkrænkelsen opdages. Jeg har her forsøgt, at sætte ord på det, som du skal have styr på, når du bliver krænket, og hvad du skal undgå! Desuden er det også vigtigt, at større virksomheder har helt styr på, hvordan ophavsretkrænkelser håndteres, især hvis de selv agter at køre sagerne. Læs indlægget her. […]